Kreative fællesskaber i storbyen

Forskning

Kreative fællesskaber i storbyen

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Almenr undersøger, hvordan bofællesskaber kan muliggøre bæredygtige kreative fællesskaber – et ellers uløseligt paradoks, fordi fællesskaberne sjældent er økonomiske bæredygtige over tid, selvom både byen, politikere og lokalmiljøer gerne vil have og huse dem. 

Idag ses mange af de gamle industrier at have forladt byerne, og mange tidligere industribygninger bliver nu transformeret og tilpasset til nye samfundstendenser. 

Kreative fællesskaber er et fænomen, som idag flytter ind i disse bygninger: Større eller mindre grupper af kunstnere, håndværkere, designere m.fl., som deler værksteder, kontorer, udstillingslokaler mv. En stor del af Københavns kunst- og kulturproduktion kommer ud af de kreative fællesskaber, og de sørger for at give områderne et særligt liv. De er med til at give byen kant.

Men de kreative produktionsfællesskaber er ofte af midlertidig karakter. De har sjældent råd til at købe eller leje bygningerne til markedsprisen, og de havner dermed i noget midlertidigt. Som regel får de mulighed for at leje lokaler billigt i en periode, indtil bygningerne skal transformeres eller rives ned. 

Der ligger derfor en udfordring i at fastholde de kreative fællesskaber og gøre deres tilstedeværelse i de gamle håndværks- og industribygninger mere permanent. 

I et co-living- / co-working-fællesskab arbejder og bor man side om side. I disse fællesskaber deles man om kvadratmeterne, så fællesarealer, der om dagen bliver brugt af de arbejdende fra værkstederne, bliver brugt til fællesareal for boligerne om aftenen. 

Dermed sparer man på kvadratmeterne og faciliteterne og bruger færre ressourcer. Et co-living- / co-working-fællesskab skal bestå af areal, som er rent erhvervsareal, areal som er blandet og areal, som er rent boligareal. 

Hvorfor er boliger ikke allerede en del af de kreative fællesskaber? 

Der er forskellige grunde til at co-living / co-working ikke er mere udbredt. Herunder:

- Regler og lovgivning: I mange erhvervsområder tillader lokalplanen slet ikke, eller kun i en lille udstrækning, beboelse. Der kan også være konkrete grunde til, at beboelse ikke er tilladt, for eksempel at grunden kan være forurenet, eller at støjgrænserne er for høje i området. 

- Risiko for snyd: Erhvervskvadratmeter kan ”trækkes fra” i moms og skat. Derfor er der gennem tiden set utallige eksempler på, at erhvervsareal i praksis er blevet brugt til beboelse. Tilsvarende fører SKAT en hård kamp for at undgå, at boligen trænger ind i erhvervslokalet. 

- Det er bare ikke tradition for det: Tidligere var det normalt, at en butik eller et værksted havde tilknyttet bolig, og selvom mange ejendomme fortsat tillader dette mix, benyttes det sjældent i praksis til at koble bolig og erhverv. 

Hvad skal vi gøre? Vores strategi

Vi vil gerne have flere bæredygtige co-living- / co-working-fællesskaber i byen. Det vil imødekomme forskellige udfordringer, som byen og de kreative fællesskaber står overfor. 

Det vil først og fremmest afhjælpe bolignøden i byen ved at udnytte områder, der på nuværende tidspunkt ikke er beboelige. Derudover vil det give de kreative fællesskaber mulighed for at være holdbare over tid, da man kan sikre sig bedre økonomisk ved at sammensætte bolig og erhverv under samme tag.

Kommunerne kan ikke etablere fællesskaberne. De kan kun understøtte, at andre skaber dem. Derfor skal udviklingen af co-living- / co-working-fællesskaberne bero på en dialog mellem kommune, kommende brugere og ejendomsudviklere. 

Derudover skal denne konstellation testes af i praksis. Der skal derfor tages initiativ til at lave et pilotprojekt, der udgør et lærende forløb, og som viser vejen for øvrige fællesskaber i byen. 

Almenr går lige nu forrest for at få denne strategi ført ud i livet.

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Almenr undersøger, hvordan bofællesskaber kan muliggøre bæredygtige kreative fællesskaber – et ellers uløseligt paradoks, fordi fællesskaberne sjældent er økonomiske bæredygtige over tid, selvom både byen, politikere og lokalmiljøer gerne vil have og huse dem. 

Idag ses mange af de gamle industrier at have forladt byerne, og mange tidligere industribygninger bliver nu transformeret og tilpasset til nye samfundstendenser. 

Kreative fællesskaber er et fænomen, som idag flytter ind i disse bygninger: Større eller mindre grupper af kunstnere, håndværkere, designere m.fl., som deler værksteder, kontorer, udstillingslokaler mv. En stor del af Københavns kunst- og kulturproduktion kommer ud af de kreative fællesskaber, og de sørger for at give områderne et særligt liv. De er med til at give byen kant.

Men de kreative produktionsfællesskaber er ofte af midlertidig karakter. De har sjældent råd til at købe eller leje bygningerne til markedsprisen, og de havner dermed i noget midlertidigt. Som regel får de mulighed for at leje lokaler billigt i en periode, indtil bygningerne skal transformeres eller rives ned. 

Der ligger derfor en udfordring i at fastholde de kreative fællesskaber og gøre deres tilstedeværelse i de gamle håndværks- og industribygninger mere permanent. 

I et co-living- / co-working-fællesskab arbejder og bor man side om side. I disse fællesskaber deles man om kvadratmeterne, så fællesarealer, der om dagen bliver brugt af de arbejdende fra værkstederne, bliver brugt til fællesareal for boligerne om aftenen. 

Dermed sparer man på kvadratmeterne og faciliteterne og bruger færre ressourcer. Et co-living- / co-working-fællesskab skal bestå af areal, som er rent erhvervsareal, areal som er blandet og areal, som er rent boligareal. 

Hvorfor er boliger ikke allerede en del af de kreative fællesskaber? 

Der er forskellige grunde til at co-living / co-working ikke er mere udbredt. Herunder:

- Regler og lovgivning: I mange erhvervsområder tillader lokalplanen slet ikke, eller kun i en lille udstrækning, beboelse. Der kan også være konkrete grunde til, at beboelse ikke er tilladt, for eksempel at grunden kan være forurenet, eller at støjgrænserne er for høje i området. 

- Risiko for snyd: Erhvervskvadratmeter kan ”trækkes fra” i moms og skat. Derfor er der gennem tiden set utallige eksempler på, at erhvervsareal i praksis er blevet brugt til beboelse. Tilsvarende fører SKAT en hård kamp for at undgå, at boligen trænger ind i erhvervslokalet. 

- Det er bare ikke tradition for det: Tidligere var det normalt, at en butik eller et værksted havde tilknyttet bolig, og selvom mange ejendomme fortsat tillader dette mix, benyttes det sjældent i praksis til at koble bolig og erhverv. 

Hvad skal vi gøre? Vores strategi

Vi vil gerne have flere bæredygtige co-living- / co-working-fællesskaber i byen. Det vil imødekomme forskellige udfordringer, som byen og de kreative fællesskaber står overfor. 

Det vil først og fremmest afhjælpe bolignøden i byen ved at udnytte områder, der på nuværende tidspunkt ikke er beboelige. Derudover vil det give de kreative fællesskaber mulighed for at være holdbare over tid, da man kan sikre sig bedre økonomisk ved at sammensætte bolig og erhverv under samme tag.

Kommunerne kan ikke etablere fællesskaberne. De kan kun understøtte, at andre skaber dem. Derfor skal udviklingen af co-living- / co-working-fællesskaberne bero på en dialog mellem kommune, kommende brugere og ejendomsudviklere. 

Derudover skal denne konstellation testes af i praksis. Der skal derfor tages initiativ til at lave et pilotprojekt, der udgør et lærende forløb, og som viser vejen for øvrige fællesskaber i byen. 

Almenr går lige nu forrest for at få denne strategi ført ud i livet.

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se mere

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme

Kreative fællesskaber i storbyen

Forskning

Tema

Fælles-
skaber

Kreative fællesskaber i storbyen

Kreative fællesskaber i storbyen

 del artikel

No items found.

De første tre grunde vil ligge på/tæt på Sjælland.
- Hvad lyder mest interresant for dig?

Tak! Vi sender snart noget til dig.

Oops! Something went wrong while submitting the form.

Almenr undersøger, hvordan bofællesskaber kan muliggøre bæredygtige kreative fællesskaber – et ellers uløseligt paradoks, fordi fællesskaberne sjældent er økonomiske bæredygtige over tid, selvom både byen, politikere og lokalmiljøer gerne vil have og huse dem. 

Idag ses mange af de gamle industrier at have forladt byerne, og mange tidligere industribygninger bliver nu transformeret og tilpasset til nye samfundstendenser. 

Kreative fællesskaber er et fænomen, som idag flytter ind i disse bygninger: Større eller mindre grupper af kunstnere, håndværkere, designere m.fl., som deler værksteder, kontorer, udstillingslokaler mv. En stor del af Københavns kunst- og kulturproduktion kommer ud af de kreative fællesskaber, og de sørger for at give områderne et særligt liv. De er med til at give byen kant.

Men de kreative produktionsfællesskaber er ofte af midlertidig karakter. De har sjældent råd til at købe eller leje bygningerne til markedsprisen, og de havner dermed i noget midlertidigt. Som regel får de mulighed for at leje lokaler billigt i en periode, indtil bygningerne skal transformeres eller rives ned. 

Der ligger derfor en udfordring i at fastholde de kreative fællesskaber og gøre deres tilstedeværelse i de gamle håndværks- og industribygninger mere permanent. 

I et co-living- / co-working-fællesskab arbejder og bor man side om side. I disse fællesskaber deles man om kvadratmeterne, så fællesarealer, der om dagen bliver brugt af de arbejdende fra værkstederne, bliver brugt til fællesareal for boligerne om aftenen. 

Dermed sparer man på kvadratmeterne og faciliteterne og bruger færre ressourcer. Et co-living- / co-working-fællesskab skal bestå af areal, som er rent erhvervsareal, areal som er blandet og areal, som er rent boligareal. 

Hvorfor er boliger ikke allerede en del af de kreative fællesskaber? 

Der er forskellige grunde til at co-living / co-working ikke er mere udbredt. Herunder:

- Regler og lovgivning: I mange erhvervsområder tillader lokalplanen slet ikke, eller kun i en lille udstrækning, beboelse. Der kan også være konkrete grunde til, at beboelse ikke er tilladt, for eksempel at grunden kan være forurenet, eller at støjgrænserne er for høje i området. 

- Risiko for snyd: Erhvervskvadratmeter kan ”trækkes fra” i moms og skat. Derfor er der gennem tiden set utallige eksempler på, at erhvervsareal i praksis er blevet brugt til beboelse. Tilsvarende fører SKAT en hård kamp for at undgå, at boligen trænger ind i erhvervslokalet. 

- Det er bare ikke tradition for det: Tidligere var det normalt, at en butik eller et værksted havde tilknyttet bolig, og selvom mange ejendomme fortsat tillader dette mix, benyttes det sjældent i praksis til at koble bolig og erhverv. 

Hvad skal vi gøre? Vores strategi

Vi vil gerne have flere bæredygtige co-living- / co-working-fællesskaber i byen. Det vil imødekomme forskellige udfordringer, som byen og de kreative fællesskaber står overfor. 

Det vil først og fremmest afhjælpe bolignøden i byen ved at udnytte områder, der på nuværende tidspunkt ikke er beboelige. Derudover vil det give de kreative fællesskaber mulighed for at være holdbare over tid, da man kan sikre sig bedre økonomisk ved at sammensætte bolig og erhverv under samme tag.

Kommunerne kan ikke etablere fællesskaberne. De kan kun understøtte, at andre skaber dem. Derfor skal udviklingen af co-living- / co-working-fællesskaberne bero på en dialog mellem kommune, kommende brugere og ejendomsudviklere. 

Derudover skal denne konstellation testes af i praksis. Der skal derfor tages initiativ til at lave et pilotprojekt, der udgør et lærende forløb, og som viser vejen for øvrige fællesskaber i byen. 

Almenr går lige nu forrest for at få denne strategi ført ud i livet.

Skrevet af

Loop Arkitekter

No items found.

Vil du bo i et bofællesskab, nu eller en dag?

Skriv din email, og du vil få vores nyhedsbrev. Hvis du vil opbygge anciennitet til nuværende og fremtidige landsbyer, så husk at blive medlem her.

Vil du følge med i Almenr? 

Tak! Du er hermed meldt til og vil modtage vores generalle nyhedsbrev.
Oops! Noget gik galt.

 

Se alle ↩

Få besked

Vi lover at vi ikke fylder din inbox unødigt

Tak!
Er du boligsøgende?

Lav en profil så vi kan matche dig med konkrete bofælleskaber

Oops! Noget gik galt.
Skriv gerne en mail til hej@almenr.dk hvis denne besked bliver ved med at komme